Megen møje og besvær,
og så til den
pris! Ja sådan var der faktisk nogle festivalgæster der
udtalte sig
efter den forgangne festival. Hvad fanden er det nu for noget sludder.
Hvor svært kan det være at drikke sig stenet i 3,6
døgn, få blæst ørerne ud, og tømt sin
tegnebog. Ja faktisk burde
festivalledelsen
sætte prisen op, for de gæster der ytrer mishag ved
forholdene. En
slags udvidet teltbetjenteri, der uopfordret og uden varsel
opsøger
sagesløse gæster, og afkræver dem en vurdering af
stemningen. Og hvis
denne så ikke er tilstrækkelig høj, kan de
udfortrødent opkræve en
afgift, der passende kunne afleveres til El Presidente.
Men hånden på hjertet.
Var Danmarks
Smukkeste festival 1996 ikke bare den bedste. Nåmmen ex-president
Rossi
overlod desværre hvervet til president Lars. Et stort tab vil
mange
mene. Flere vil sige Nå, Nå! Kan El Presidente overhovedet
skiftes?
Trods El Presidente skiftet må
1996
Festivalens betegnes som en absolut succes, hvilket jo betyder at vi
alle igen ses den 8. til 10. August 1997.
|
Søndag aftens
lejrpladskoncert blev
dette år som sædvanligt opført af Lejrchef Leif.
På skraldespandslåg og
fistelstemme opførtes Sirenesangen. De sprøde anslag af
skraldespandsbrag og den perfekte K. Larsen efterligning fik dette
år
karaktererne 5,7 5,9 og 2,4.
|
Sidste års konkurrence blev
vundet
af ???. Desværre var det kun Ex Presidente og nogle af
konkurrencedeltagerne der var tilstede, og ingen har skriftligt
tilkendegivet over for El Presidente hvem der egentlig vandt.
Nåmmen
præmien var jo også kun en Single-C-D, så det er jo
nok også ligemeget.
Vinderen fra novembernummeret, hvor
der jo blev udloddet en Mazda 323F blandt de indsendte svar, blev
Jørgen fra Solrød.
Vi siger tillykke til begge vindere
|
Boney M! Boney M!", råbte hele
det,
til bristepunktet, fyldte Rytmehans, da festivalens hovednavn gik
på
scenen. Desværre var det ikke særligt svært at
overdøve megastjernerne,
da de havde valgt ikke at betale elregningen, således at det kun
var de
pragtfulde percussions og trommer der syntes fungere korrekt. Publikum
fik dog hurtigt lært Boney M's rytmegruppe at tromme "Sejle op ad
åen".
Ja efter sådan en forestilling går der sikkert mange
år inden Festivalledelsen atter kan få stemningen så
højt i
vejret igen.
|
Lørdag aften var
gourmentklubben på
virksomhedsbesøg. Det drejede sig om Fish'n Chips boden ovenfor
Rytmehans, hvor Niels slog sine folder. Ifølge vor udsendte
medarbejderne var chipsene i overflod og kvaliteten rimelig. Dette
belønnes med tre fedtede fingre ud af fem mulige. Dog kunne man
have ønsket sig at denne aktivitet havde været annonceret
over
festival- og
lejrpladsens højttaleranlæg, således at også
El Presidente kunne have
givet sit besyv med.
|
Tirsdag formiddag før
festivalen da
Lejrchef Leif og Co. skulle udføre den særdeles vigtige
opgave det var,
at få sat hele lejren op, udbrød der panik på
Sølund. Mange års
hævdvundne ret til lokumshjørnet på Sølund
var tilsyneladende gået op i
bandager, skridtbind og kørestole. Festivalledelsen havde
fundet
det praktisk at udnævne pladsen til handicap-camping, desuagtet
at
Lejrchef Leif normalt går meget stille med sit handicap. Hverken
bønner
eller tørre tæsk syntes at kunne mildne krave til
registrering som
handicappet, så Lejrchef og Co. måtte benytte mere
håndfaste metoder,
for at få tildelt et andet hjørne af Sølund.
Desværre var dette hjørne
okkuperet af orange styrke, der mente at lige præcist dette
hjørne
havde de vundet hævd på. Nåmmen da orange styrke gik
ud for at få nogle
formiddagsbajere (der var jo lang tid til klokken blev 12 og pladsen
reelt åbnede) valgte Lejrchef Leif ny strategi: med list og megen
snilde lykkedes det ham at stille teltbetjentenes ure flere timer frem,
så de klokken 10.30 kom til at åbne pladsen. "Tag den!,
orange styrke,
nu er det vores plads!", råbte Lejrchefen. Og så blev det
atter
festivaltid på sølund.
|
Under hele Festivalen testede nu El
Presidente Lars telte af. El Presidente udtaler: "Folk er blevet mere
nærtagne, specielt dem fra Lolland. Ingen synes mere at det er
vigtigt
at teltkvaliteten er i orden. Et af de telte jeg testede brasede
simpelthen sammen om ørerne på mig, og et andet manglede
både teltdug,
stænger, barduner og pløkke. Hold kæft hvor var der
koldt.", efter at
have sovet i mere end fem forskellige telte på den forgangne
festival.
Således mener El Presidente at der højst kan gives 1
pløk ud af 45 for
teltkvaliteten.
|
Dette års solide antal
olieskift
oversteg alle forventninger. Efter at Lejrchef Leif havde påfyldt
olien
i mere brugervenlig emballage, blev dette års olieforbrug mere
end
dobbelt så stort som sidste år. "Ikke mere end en sstolvss
sfemsten
flasker gik til, i modsætning til sidste års sølle 2
donke", udtaler
lejrchefen.
|
Denne gang byder vi velkommen til
Margrethe. Vi ved ikke hvad hun mere hedder, eller for den sags skyld,
hvor hun bor, men det ved hun vel selv. Margrethe optages, fordi hun
efter Bamse koncerten fredag, fandt et lettere ituslået
sminkøse spejl
i Rytmehans, og korrekt afleverede det til daværende El
Presidente
Rossi.
Dette betyder nu at der er 17
ordinære og et ekstraordinært medlem af SFSF.
|
Lørdag middag oprandt dagen
hvor
Jacob H. skulle have tildelt æresmedlemsskabet af SFSF. Den
daværende
El Predidente Rossi styrtede sammen med en stor hob menige op i
Rytmehans, for desværre at finde adgangen til Backstage
besværlig.
Først efter at have fremvist J. Haugaards postkort med ordene
"Det er
O.K." kunne en 3-5 SFSF'ere løse Backstage billet. Her fandt de
en
noget slukøret J.H. der dog straks livede op, da han
øjnede mulighed
for autografuddeling. Og Autografer, det blev der lavet. Både her
og
der og ikke mindst på lungerne, og der er nok mange der endnu
ikke har
vasket visse kropsdele siden festivalen, for at bibeholde den
værdifulde signatur.
|
Erling Erlang & Trio startede
spektakulært med at Erling på retro-kværn entrede
scenen, hvorefter en
EE&T-supporter udførte den cerimonielle burn-out.
Men er EE&T ved at falde af
på
den eller hva'?. Publikummer placeret i afstande over 10 m fra
scenetrappen risikerede i år ikke at blive hevet op på
scenen. Ærgerligt
nok mente SFSF-gruppen, idet de jo på grund af sceneskræk
havde
placeret sig helt oppe bagved, hvor man havde dårligere udsyn til
scenen. Man kan nu frygte af ved næste års festival, hvor
SFSF jo
sikkert vil stå tættere på scenen, at EE&T igen
ændrer taktik, med øget risiko for sceneoptræden.
Afslutningsvis var det
Politiorkestret der opførte den voldsomt følelesesladede
"I ka' ikke
slå os ihjel" mens publikum var ellevilde. Godt gået Erling!
|
I parallel kliken "Tøserne
på
Stadion" blev der den 12. Oktober afholdt "After Skanderborg Festival"
på Frederiksberg, Østdanmark. Festivalen startede for
mange af
deltagerne allerede kl 8.30 hvor liggeunderlag og soveposer blev
slået
op i lejrlejligheden. Den overraskede Festivalledelse (A.G.) syntes dog
med tilfredshed at nedsvælge festivaldeltagernes medbragte Gammel
D. og
rundstykker. Men, men men!. Keramik-kaffekrusene var totalt
malplacerede ligesom den åbenlyse mangel på randomost
Under selve festivalen blev der kun
spillet musik af kunstnere der havde optrådt på forgange
originalfestival.
El Presidente vandt festen.
|
Ung barfodet type søger
lettere
brugt handicap til 1997 festival, med teltplads for øje. Kun
seriøse
henvendelser.
Billetmrk. 3
Telte søges.
Til brug for overnatning mm.
søger
person i god magtposition opstillede telte for Festivalen 1997. Der
ydes tilskud efter færdselslovens §4 stk.2
Billetmrk. 4
|
Alle Stagefindere bedes venligst
bemærke følgende:
- Ledelsen påtager sig intet ansvar for findings, med
mindre
de har en værdi på over kr. 25.000 (1995 priser)
- Findings over 15 m3 bedes udført gennem
hovedtoldudgangen.
Eventuelt kan SFSF helikopeter rekvireres over nødkanalen,
- Findings over 100 kg skal bæres af minimum 2 findere.
- Voluminiøse eller flatterende genstande bedes
venligst ikke
placeret i det telt som El Presidente måtte overnatte i.
|
Kære El! Jeg er en ung kvinde
der
ikke ved hvordan man finder en god plads til sit telt. Og hvordan skal
sådan et telt egentlig slås op.
Hende med de lange stænger
Kære stænger!
Jeg har bedt Ex Presidente Rossi
fortælle lidt om telte:
"Ja et telt er jo en meget
spændende
konstruktion, og som du jo også påpeger er valget af
byggegrund af stor
betydning. Selv gør jeg det at jeg sammen med Leif Lejrchef
tager meget
tidligt til festival. Vi drikker noget Gl. D eller B. Cow, for derefter
at udtænke en plan. Og så er det også meget vigtigt
at holde sig gode
venner med alle de andre der har fået samme ide.
Husk at den første plan
sjældent er
effektiv nok og at der faktisk aldrig er tid til at udtænke en
alternativ plan."
|
Efter en rundspørge blandt 6%
af
medlemmerne har redaktionen kunnet opbygge følgende trendliste:
Kanon
- Olieskift
- Solbriller m/styrke u/glas
- Blå Thor
- Randomost
- Boney M
- Megabody m/guitar u/kluns
Kaput
- Hele paraplyer
- Lollændere
- Lørdagsbad
- Teltbetjente
- Middagslur
- Codimagnoloer
- Thomas Helmig
- Rislund u/kluns m/kluns
|
Novembernummeret af "Find og find
med samme sind" nåede desværre ikke ud til alle vore
abonnenter.
Problemer i SFSF's
avisafsendelsesdivision gjorde at hele novemberoplaget fejlagtigt blev
sendt til samme adresse i Solrød.
Vi beklager.
|
Husk nu at forsalget til Danmarks
smukkeste Festival er startet den
1. April hos Billetnet.
Pris: 680.00 + prov.
Døgninfo på tel.
86522331
Web: www.smukfest.dk
|